Lægesekretæren er sagsbehandler på opgaver som uddelegeres fra ledelsen. Den administrative sagsbehandling bliver kontinuerlig mere kompleks, hvilket kræver, at det administrative personale i et vist omfang har en mere controller-relateret karakter.
Lægesekretæren skal være med til at sikre, at journalhåndteringen sker ud fra gældende regler og lovgivning.
Enkelte lægesekretærer i Ortopædkirurgi arbejder selvstændig med at udarbejde dagsordener, beslutningsoplæg og referater.
Endvidere kan lægesekretæren i Ortopædkirurgi også være en del af de tværgående projekter, både som projektleder eller projektdeltager. Det kan dreje sig om arbejde med patientsikkerhed, og udvikling af sikre arbejdsgange.