Fakta og regler
Vagtplan
Du skal kende sin vagtplan 4 uger i forvejen. Derefter skal der samtykke til, før vagtplanlægger kan ændre i vagtplanen. Dog kan ens funktion godt ændre sig, hvis det er de samme timer arbejdet dækker over.
Normperioden er 12 uger med ønskeplan. Det vil sige, at du ønsker fri, men er ikke sikret fri før 4 uger før. Du kan altid ønske ferie for at sikre dig fri.
Det skal varsles 3 måneder før, hvis din funktion ændrer sig nævneværdigt, fx hvis du i stedet skal gå stuegang på medicinsk afdeling.
Vagtbelastning
Normperiode
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fastsat som et gennemsnit over en normperiode, som hos Kirurgi er 12 uger.
Belastningsgrænsen
Belastningsgrænsen er 13 timer (døgnvagter op til 16 timer). Det er som et gennemsnit fordelt over normperioden.
Vagthyppighed
Du må højst arbejde til efter kl. 18.00 hver 6. døgn i normperioden. Har du flere vagter end det, skal de udbetales som overarbejde.
Friweekender
Du har maks. weekendarbejde hver 2. weekend i gennemsnit over en normperiode.
Kompensation ved søndagsarbejde
Ved arbejde på en søndag skal der kompenseres med et fridøgn ugen efter.
Hviletid
Der skal som udgangspunkt være minimum 11 timer mellem to tjenester.
Arbejdsdage i træk
Du skal have et ugentlig fridøgn hvert 7. døgn.
Tillæg ved manglende varsel
Tager du en ekstravagt, skal du have et tillæg, der gives som engangsbeløb.
For manglende varsel ved ekstraordinært tilkald på en fridag (mindre end 72 timers varsel) gives et tillæg på 2.130,90 kr. pr. gang (store tillæg). Husk selv at skrive det på timeopgørelsen.
For manglende varsel ved ekstraordinært tilkald af mere end 3 timers varighed i forlængelse af planlagt tjeneste (mindre end 72 timers varsel) gives et tillæg på 1.128,33 kr. pr. gang (lille tillæg). Husk selv at skrive det på timeopgørelsen.
Takster jf. 2024
Løn, overarbejde og vagttillæg
Kursusansøgning
Skal du på kursus, er det vigtigt, at du søger godkendelse hos din nærmeste leder – også selv om det drejer sig om obligatoriske kurser, der hører til din uddannelsesstilling. Du ansøger om kursus via "Min Side" på intra.
Læs også: Kursusansøgning, HE Midt