Det er Forskningsenhedens vision:
- At der er fokus på åbenhed og synliggørelse af forskningen inden for det hjertemedicinske område på HE Midt.
- At inddrage forskningsinteresserede sygeplejersker og læger i projekter for at fremme forskningskulturen i afdelingen og for at sikre, at den viden der opnås gennem studier forbliver i afdelingen og benyttes i klinikken.
- At der ved egne projekter er fokus på lokalt samarbejde med andre afdelinger i HE Midt og på nationalt samarbejde med hjertemedicinske afdelinger på andre Hospitaler. Ligeledes skal der åbnes op for muligheden for internationalt samarbejde med kontakter, som Forskningsenheden har fået gennem mange års deltagelse i multicenter studier.
- At der årligt publiceres artikler på baggrund af egne studier og holdes indlæg i forbindelse med videnskabelige møder og kongresser nationalt og internationalt.
Endvidere er det Forskningsenhedens vigtigste opgave at inddrage patienter og pårørende på bedste vis i et professionelt samarbejde. Patienter vil indgå i et forskningsprojekt med ansvarlighed for patienternes velbefindende og vil opleve en kontinuerlig kontakt til læger og projektsygeplejersker i hele forskningsperioden.