Om universitetsklinikken
På denne side kan du læse mere om formålet med Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb (UCOP).
Formål
Formålet med Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb (UCOP) er at transformere og forbedre ortopædkirurgiske, elektive patientforløb gennem interdisciplinær forskning.
Universitetsklinikken fokuserer på forskning i patientforløb, der går på tværs af afdelinger, fag og sektorer. Den forskning er fundamental i den fortsatte udvikling af danske sundhedsydelser, og vil styrke Center for Planlagt Kirurgis konstante udvikling til at udvikle sammenhængende og fremragende patientforløb.
Det kræver forskning på tværs af discipliner at transformere og evaluere patientforløb. I universitetsklinikken forsker læger, sygeplejersker, terapeuter og antropologer sammen med for eksempel filosoffer, sundhedsøkonomer og lingvister.
Universitetsklinikken integrerer humaniora og samfundsvidenskabs perspektiver som supplement til den gængse biomedicinske forskning.
Strategisk samarbejde
Det er essentielt med et regionalt, national og internationalt samarbejde for at opnå universitetsklinikkens mål. Derfor ønsker UCOP at styrke samarbejdet i Region Midtjyllands strategiske partnerskab HUMAN FIRST, Hospitalsenhed Midts Klinik, uddannelses- og forskningsfællesskabe "Optimering af patientforløb" samt andre regionale hospitalsafdelinger.
Dertil har universitetsklinikken indgået i et tæt samarbejde med Maisonneuve-Rosemont Research Centre, Montreal, Canada om at igangsætte fælles forskningsprojekter. Derudover samarbejder universitetsklinikken også med andre forskningsafdelinger i Europa og internationalt.
Ledelse
UCOP er ledet af Mette Terp Høybye, professor og antropolog, i tæt samarbejde med David Høyrup Christiansen, professor og fysioterapeut, samt Line Borreskov Dahl, leder af Forskning og Udvikling og sygeplejerske.
UCOP har en interdisciplinær forskningsansvarlig team tilknyttet, der er faciliteter egne sektors forskning.
Forskningsspor
UCOP’s forskning er delt på 2 sideløbende spor:
- Forbedret og sammenhængende ortopædkirurgiske, elektive forløb
- Kontekst og dynamik i ortopædkirurgiske, elektive forløb
Overordnet set er begge spors strategiske fokus på individuelbehandling, "stratified care", Vælg Klog-strategier, selvhjælp (self-management) og "optimization of care".