Hvor faglighed møder hjerterum

Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg er en afdeling, hvor vi prioriterer høj faglighed og hjerterum. Vi undersøger og behandler børn og unge fra fødslen til 18 år. Vi arbejder tværfagligt med fokus på nærvær, omsorg og kvalitet for både patienter, familier og kolleger.

Vores hverdag og vision

Med mennesket i centrum arbejder vi for at skabe relationer i trygge, sammenhængende og meningsfulde patientforløb.

Vores hverdagsvision bygger på:

  • Kompetent kommunikation – hvor vi møder familier, kolleger og samarbejdspartnere med tydelig, respektfuld og inddragende dialog
  • Faglighed – hvor vi styrker kvaliteten gennem videndeling, uddannelse, refleksion og læring
  • Meningsfyldt arbejde – hvor vi skaber et miljø præget af faglig stolthed, tryghed og engagement
  • Imødekommenhed – hvor vi møder børn, unge og familier med respekt, varme, nysgerrighed og fleksibilitet i trygge rammer.

Hos os er fællesskabet drivkraften. Vi står skulder ved skulder i et miljø præget af tillid, respekt og humor. Vi hjælper hinanden og deler viden, for det er sammen, vi lykkes.

Tværfaglighed og udvikling

Afdelingen har et stærkt fagligt og tværfagligt miljø med læring og udvikling som en vigtig del af hverdagen.

Vi fungerer som uddannelsessted for flere sundhedsfaglige professioner. Vi prioriterer uddannelse, faglig sparring, scenarietræning og konferencer, som understøtter kvaliteten i pleje og behandling. Vi inddrager børn, unge og familier aktivt i udviklingen blandt andet gennem vores Ungepanel, der bidrager med perspektiver fra et ungt synspunkt.

Hos Børn og Unge skal børn, unge og familier føle sig set, trygge og godt behandlet, og medarbejderne skal opleve faglig kvalitet, fællesskab og mening i deres arbejde. Når et barn smiler igen eller en familie føler sig hjulpet, mærker vi, hvorfor vi har valgt at arbejde netop her.

Ledelse

Jens Peter Nielsen

Jens Peter Nielsen

Cheflæge

Tlf. 78 44 55 41

Ann Bossen Herling

Ann Bossen Herling

Chefsygeplejerske

Tlf. 21 36 25 59