Læs om hvilke opgaver Kvalitets-, Innovations- og Forskningsenheden (KIF) varetager. Find oversigt over medarbejdere i KIF.

Diagnostisk Center (DC) har primært fokus på at skabe hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb af høj kvalitet. Derfor har centerledelsen valgt at samle en "Kvalitets‐, Innovations‐ og Forskningsenhed" (KIF), da disse går hånd i hånd for at opfylde foranstående mål.

KIF's opgave er således at understøtte kvalitet, innovation/udvikling og forskning i DC. Kvalitet, innovation og forskning er tæt forbundet og opgaverne flyder ofte sammen: vi inddrager patienterne i udvikling af nye tiltag, et udviklingsprojekt bliver til et forskningsprojekt og projekter og arbejdsgange kvalitetssikres. Der tænkes kvalitet i udviklingsopgaver.

Kvalitet

Målet med kvalitetsarbejdet er, at vi kan tilbyde patienterne behandling og pleje af højeste kvalitet i sikre og trygge rammer og at vi kan sikre en fortsat opfyldelse af de nationale kvalitetsmål.

KIF arbejder således bevidst med:

  • Kvalitetsovervågning
  • Indberetning til kvalitetsdatabaser
  • Monitorering
  • Audits
  • Årlig opfølgning på den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP)
  • Systematisk indsamling af oplysninger om patienters og pårørendes oplevelser og erfaring lokalt i afsnittene
  • Patientinddragelse via spørgeskema, kvalitativ interviewundersøgelse og brugerdialog
  • Veldefineret kvalitetsorganisation med fokus på at indberette utilsigtede hændelser (UTH), så vi kan lære af dem, forebygge at det sker igen og øge patientsikkerheden.

Innovation

Siden 2021 har Regionshospitalet Silkeborg været udpeget til at være et udviklingshospital i Region Midtjylland og vi arbejder derfor systematisk med udvikling af patientforløb.

Der iværksættes løbende nye tiltag og projekter i hele DC, der typisk efter kortere eller længere tid bliver implementeret som en fast arbejdsgang – nogle er forskningsprojekter, andre er mindre kvalitetsudviklingsprojekter. Fælles for de mange projekter er, at de er igangsat og drevet af engagerede medarbejdere.

Projekter igangsættes hovedsageligt af KIF-medarbejdere og kliniknært personale. Ofte støttes DC’s øvrige innovationsarbejde i større eller mindre omfang af andre medarbejdere fra KIF.

Vi arbejder målrettet for at udvikle forløb med:

  • Kortere udrednings‐ og ventetid for patienten
  • Tættere samspil mellem specialerne og på tværs af sektorerne
  • Høj kvalitet (faglig, organisatorisk og patientoplevet)
  • Høj effektivitet (faglig, organisatorisk og patientoplevet).

PO‐GRUPPER (Plastisk Organiske grupper - metode)

Mange projekter i DC er udviklet og startet i en PO‐gruppe. PO‐grupper har til formål at udvikle nye tiltag eller forløb til forbedring af kvaliteten af vores ydelser. Der bliver tænkt implementering fra starten, og udviklingen foregår i driften. Der er fokus på udveksling af viden og på at opnå kvalitetsforbedringer på kort tid via inddragelse af de praksisnære medarbejdere.

PO‐grupperne er bl.a. kendetegnet ved at være fleksible grupper, der har deres rod i daglig praksis. Alle deltager ligeværdigt og hjælper til med problemløsning og udvikling. Der arbejdes i korte iterationer, hvorigennem et nyt tiltag udvikles, testes, og videreudvikles. Mødeformen er korte, åbne møder med en fast frekvens, fx en gang ugentligt.

Forskning

Forskning er et vigtigt led i den løbende forbedring af kvaliteten i al diagnostik, pleje, behandling, rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme.
I KIF er der særligt fokus på, at andre faggrupper (sygeplejersker, fysio‐ og ergoterapi, sekretærer m.fl.) udvikler samt deltager i forskningsarbejdet, således forskningskompetencer på tværs af faglighed kommer i spil.

Fokusområder for forskning i Diagnostisk Center

  • Omstilling af stationær akut aktivitet til ambulant subakut/elektiv aktivitet for akutte medicinske patienter
  • Hurtig og effektiv udredning af okkult cancer
  • Udvikling af en spydspidsfunktion inden for elektiv og subakut dagsmedicin
  • Håndtering af patienter med kroniske medicinske sygdomme
  • Implementeringsvidenskab.

Se i øvrigt mere om centrets forskning under henholdsvis Klinisk Forskning og Universitetsklinik for Innovative Patientforløb.

Søger du en specifik forskningsmedarbejder eller et bestemt forskningsområde kan du sende en e-mail til forskningssekretæren eller finde kontaktoplysninger på forskningsansvarlige her.

I KIF sidder den forskningsansvarlige sygeplejerske og terapeut, ligesom flere ph.d.-studerende har en del af deres daglige gang her.
Det er også her DC's forskningssekretær sidder, og her kan forskeren få nærmere oplysninger om oprettelse af forskningskonto, fondsansøgninger, anmeldelser til Datatilsynet, Videnskabsetiske Komité mv.

Få mere information om hjælp til forskere her

Medarbejdere i KIF

KIF-enheden udgøres af

  • Leder for KIF
  • Udviklings‐ og kvalitetskoordinatorer (radiografer)
  • Klinisk sygeplejespecialister
  • Skemalægger
  • Kvalitetsudviklingsmedarbejdere
  • Datamanager
  • Forskningsansvarlig sygeplejerske
  • Ph.d.‐studerende
  • Forskningssekretær
  • AC-fuldmægtig
  • Forskere med fokus på Implementeringsvidenskab
  • Statistiker.

Kontakt

Tina Rothman Weng
Forskningssekretær

Skriv til Tina

Kvalitets-, Innovations- og Forskningsenheden (KIF)
Regionshospitalet Silkeborg
Falkevej 1L, bygning 8
8600 Silkeborg  

Hjælper med adgang til PURE og hvor du ellers kan hente hjælp omkring forskning i Medicinsk Diagnostisk Center.

HUSK - du finder mange praktiske oplysninger på hjemmesiden Forskning i HE Midt

HUSK - Hospitalsenhed Midt har tilknyttet en fundraiser fra Forskningsstøtteenheden ved Aarhus Universitet, se mere på hjemmesiden Fundraiser - Forskning i HE Midt