Her kan du læse om at arbejde hos Blodprøver og Biokemi i Hospitalsenhed Midt og få oversigt over vores medarbejdere.

Blodprøver og Biokemi er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende biokemiske og immunologiske laboratoriespecialer samt blodbank. Vi dækker funktioner på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter.

Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde, som primært dækker Viborg Kommune, Silkeborg Kommune og Skive Kommune.

Det immunologiske laboratoriespeciale er fagligt en del af Blodcenter Midt.

Vi beskæftiger cirka 150 medarbejdere samlet på alle hospitalerne fordelt på forskellige stillingskategorier og udfører omkring 7,8 mio. analyser om året med 700.000 patientkontakter.

For at sikre kvaliteten af det arbejde der udføres, inspiceres afdelingen af Sundhedsstyrelsen og afdelingen er akkrediteret efter DS/EN ISO 15189:2022.

Se metodelisten fra DANAK

Kvaliteten i afdelingen bygger blandt andet på, at:

  • Afdelingens arbejde hviler på veldokumenterede procedure og relevant, nutidig videnskab og teknologi
  • Arbejdet udføres af kompetente medarbejdere
  • Afdelingen anvender et kvalitetsledelsessystem, der er udbredt, efterleves og opdateret
  • Afdelingen har et udviklet og struktureret ledelsessystem, der kan løse relevante opgaver

Som afdeling løses opgaverne med at skabe hurtige og effektive patientforløb i en spændende, udfordrende og travl hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt.

Afdelingen har udarbejdet et virksomhedsgrundlag og derigennem arbejdet et fælles værdisæt – FAGLIG, FÆLLES OG IMØDEKOMMENDE.

Se kursen for Blodprøve og Biokemi

Smilet er den korteste afstand mellem mennesker.

Kontakt

Sekretariaterne

Viborg og Skive
Tlf. 78 44 34 05 
Telefontid på hverdage fra kl. 7.00-15.00

Silkeborg og Hammel
Tlf. 78 41 81 00
Telefontid på hverdage fra kl. 7.30-14.00

Send mail
Skal du booke en tid eller melde afbud til blodprøvetagning og/eller EKG?

Gå ind på www.booking.rm.dk eller ring på tlf. 78 44 34 20 på hverdage fra kl. 10.00-12.00. 

Har du brug for hjælp til it?

Kontakt vores funktionstelefon på tlf. 21 42 91 28.