Sengeafsnit 11 og Satellitten på Regionshospitalet Hammel Neurocenter hjælper personer med en erhvervet hjerneskade med at blive bevidste om og håndtere...

Foto af ergoterapeut Helle Bak Christensen taget af Agata Lenczewska-Madsen

13-3-2023

Sengeafsnit 11 og Satellitten på Regionshospitalet Hammel Neurocenter hjælper personer med en erhvervet hjerneskade med at blive bevidste om og håndtere symptomer på træthed samt finde balancen mellem krav og ressourcer i en forandret hverdag med mindre energi. I tilbuddet "Forstå din hjerne" kan patienterne dele erfaringer med hinanden i gruppesessioner.

Erkendelse og accept er afgørende for, at patienterne kan være med til at vurdere, hvilke forandringer deres hjerneskade har medført. Det er dermed vigtigt, at patienterne gør sig erfaringer med deres nuværende energiniveau, og at de bliver opmærksomme på kroppens tegn på træthed. Det giver dem bedre forudsætninger for at forvalte deres energi og tilpasse egne forventninger til, hvor meget de kan deltage i ud fra en ny ressourcebeholdning.

Erfaringsdeling og inddragelse af både pårørende og medpatienter er en afgørende faktor, mener Helle Bak Christensen og Lene Vammen, der arbejder som ergoterapeuter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Patienter deler erfaringer for at lette hverdagen

S11 og Satellitten på Regionshospitalet Hammel Neurocenter tilbyder gruppesessioner til patienterne i "Forstå din hjerne". Tilbuddet er et videns- og refleksionsrum, hvor patienter kan dele deres oplevelser og erfaringer og strategier for, hvad man kan gøre for at lette hverdagen med lavere energi efter en hjerneskade. Her deler patienterne bl.a. symptomer, forventninger til sig selv og fra pårørende og gode råd til at håndtere hverdagen med forandringer og lavere energi. Det er med til at skabe indsigt i sygdommen og erkendelse af den.

- Jeg er enormt optaget af, at vi kan sætte patienterne sammen i en gruppe, hvor de kan dele deres erfaringer og sparre omkring den viden, de får. Det er noget, vi kan se, der mangler i vores interventioner. Det skaber et refleksionsrum til patienterne, som har en rigtig god effekt, siger Helle Bak Christensen.

- Det har en helt anden effekt, hvis en medpatient fortæller, hvad vedkommende har oplevet på egen krop. På den måde kan patienterne spejle sig i hinanden, tilføjer Lene Vammen.

Foto fra "Forstå din hjerne"-gruppesession taget af Mette Berg.

Fakta om S11 og Satellitten

  • S11 har 12 regionale og højtspecialiserede sengepladser med døgndækning af personale for patienter.
  • Satellitten er en del af S11 og har 6 regionale sengepladser med øget krav til selvhjulpenhed, og hvor der er personale i dagstimerne og ved måltider. 

Hvad forårsager trætheden?

For at kunne finde balancen mellem krav og ressourcer i en ny hverdag og dermed kunne målrette indsatsen, laver de sundhedsprofessionelle i samarbejde med patienten og de pårørende en tværfaglig vurdering om mulige årsager til, at trætheden er opstået. Er det hjerneskaden, der forårsager den, eller er det andre faktorer som fx uhensigtsmæssige vaner, overbelastning, dårlig nattesøvn eller følelsesmæssig belastning?

- Det handler om at give patienterne en forståelse af, i hvilke situationer trætheden opstår, og hvad symptomerne er for træthed. Det er helt afgørende for, at patienterne kan gøre sig erfaringer og finde balancen mellem krav og ressourcer, siger Helle Bak Christensen.

En hverdag med lavere ressourcebeholdning

Når patienterne har fået indsigt i og forståelse for træthedssymptomerne, skal de lære at håndtere dem i deres nye hverdag, så de kan lære at balancere krav og ressourcer i hverdagen og forvalte deres egen energi. Under indlæggelse på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er struktur i form af måltider på bestemte tidspunkter, planlagte dage med vekslen mellem træning og afslapning en del af hverdagen. Og så er kalenderføring samt dags- og ugeskemaer redskaber, der bliver brugt i relevante tilfælde, med at skabe indsigt i hverdagens aktiviteter, graduere aktiviteterne på en træthedsskala og sikre struktur, når de bliver udskrevet til eget hjem.

På den måde kan de sundhedsprofessionelle sammen med patienterne og de pårørende skabe et mønster for, hvordan de bedst muligt bør fordele aktiviteterne, og hvor ofte patienten har brug for et hvil.

- I den forbindelse kan det være vigtigt, at patienterne prioriterer deres aktiviteter i hverdagen. Hvad er skal-ting i hverdagen og dermed vigtige at få hjælp til at håndtere, og hvilke ting kan skæres fra, uden at patienten oplever meningsfulde tab?, slutter Lene Vammen af.

Hvad er et hvil?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et hvil kan være meget forskelligt for hver enkelt patient. For nogle er et hvil at gå en tur, mens det for andre er en middagslur eller noget helt andet, der giver energi.