Foto: Agata Lenczewska-Madsen, HE Midt.
16-02-2022
Forskning peger på, at patienters forskellige oplevelser af aktivitet er knyttet til trivsel. Med dette udgangspunkt arbejder ergoterapeuter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter med en hypotese om, at patienterne opnår højere grad af meningsfuldhed og selvstændighed, når deres rehabilitering tager udgangspunkt i deres oplevelse af hverdagslivets engagerende aktiviteter før skaden.
Det fortæller ergoterapeut og specialeansvarlig Tina Hogan samt ergoterapeut og ph.d.-studerende Helene Honoré fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Ifølge dem giver et større fokus på at genskabe oplevelsen af aktiviteter fra patientens levede liv patienten mulighed for at deltage mere aktivt i sine trænende aktiviteter i neurorehabiliteringen under indlæggelse. Nu arbejder ergoterapeuter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter med tilgangen i praksis.
- Det handler jo i virkeligheden om at etablere nogle oplevelser, som er genkendelige og dermed skaber noget meningsfuldt hos patienten. Derfor har vi som fagprofessionelle en forpligtelse til at anvende aktiviteter, som kan give engagerende oplevelser. Aktiviteterne skal give mening for den enkelte patient og patientens nære relationer, siger Helene Honoré, der forsker i aktivitetsvidenskab og aktivitet i udskrivelsesfasen hos personer med hjerneskade.
Kendskab til patienten er afgørende for genskabelse
I klinisk praksis er der længe arbejdet med, hvordan en neurorehabiliteringstilgang med princippet om at genskabe oplevelser fra patienternes levede liv kan gøre en positiv forskel for patienterne.
Nu er nye arbejdsredskaber fra både klinisk arbejde og forskningsprojekter under udvikling med ønsket om, at tilgangen kan blive en struktureret del af praksis. Redskaberne består dels af en interviewguide, et spørgeskema og en aktivitetsdagbog til daglig registrering af aktivitet og oplevelser. På den måde kan forskere og klinikere systematisk indsamle oplysninger om, hvordan patientens balance er mellem forskellige aktivitetsoplevelser. Klinisk kan man arbejde målrettet på at nå frem til flest mulige aktiviteter, der kan fremme trivsel hos patienten.
Tilgangen kræver et indgående kendskab til patienten, og tilpasningen af aktiviteter i det daglige arbejde med neurorehabilitering sætter krav til en tværfaglig, systematisk indsats fra sundhedspersonalet. Tilgangen involverer altid patienten, venner, familie og andre pårørende.
Der findes mange måder at inddrage patienternes levede liv i træningen. Et eksempel er en patient, hvis hund har spillet en meget stor rolle i hverdagslivet før skaden. Det kan være med daglige gåture i hundeskoven og uforpligtende selskab i løbet af dagen. Mens aktiviteter som gåture i skoven måske ikke kan genskabes fuldt ud, kan den sociale oplevelse med hunden blive genskabt under besøg motiveret af dialog om billeder af hunden på patientstuen under indlæggelsen. Det forklarer Tina Hogan, der dagligt arbejder som ergoterapeut. Hun udarbejder rehabiliteringsplaner i tæt samarbejde med patienter og pårørende, hvor hun inddrager oplevelser fra patientens levede liv på Sengeafsnit 5 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Hverdagsaktiviteter før skaden skal være en del af klinisk praksis
Ifølge de to ergoterapeuter bidrager et aktivt fokus på aktivitetsoplevelse og –balance til en rehabilitering, der er relevant for den enkelte patient. Samtidig forbereder det patienten til et selvstændigt liv efter udskrivelse med fokus på gode oplevelser fra deres tidligere levede liv.
- Det er her, patienterne virkelig har mulighed for at opbygge nye færdigheder og kompetencer i deres daglige træning, som tager udgangspunkt i motiverende og velkendte aktivitetsoplevelser, fortæller Helene Honoré.
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt videnskabeligt funderede redskaber, der kan sikre en sådan målrettet indsats. Men efterspørgslen på redskaber til at involvere tidligere oplevelser fra hverdagslivet i neurorehabilitering er stor i klinikken. Derfor satser Regionshospitalet Hammel Neurocenter på at udvikle og teste forskellige redskaber.
– Det er vigtigt at gå vidensbaseret og struktureret til værks. Samtidig kan man med genskabelse af aktivitetsoplevelser møde patienternes behov for meningsfuldhed på en måde, der gør en positiv forskel, afslutter Helene Honoré.