Intensiv træning af armfunktion har stor betydning for patienternes livskvalitet efter stroke

21-11-2022

Intensiv træning med udgangspunkt i patientens potentiale er afgørende, når det handler om genoptræning af armfunktion efter stroke. Det konkluderer forsker og fysioterapeut Iris Brunner, som samtidig påpeger, at intensiteten er mere afgørende for resultaterne end valget af træningsmetode.

Patienter med stroke og andre erhvervede hjerneskader oplever ofte nedsat arm- og håndfunktion efter skaden. Cirka halvdelen af patienterne oplever det allerede i den akutte fase efter stroke, mens mange også oplever problemer på længere sigt. Funktionsnedsættelse i arm og hånd har direkte betydning for livskvalitet, da de fleste af menneskers daglige gøremål foretages med begge hænder. Og derfor er det helt afgørende, at patienterne får den bedste og mest effektive genoptræning, påpeger fysioterapeut og ph.d. Iris Brunner fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Hun har i mange år forsket i rehabilitering af arm- og håndfunktion og teknologi-assisteret rehabilitering.

Der findes mange interventioner inden for træning af armfunktionen, som bliver anvendt. Dog er mange af interventionerne ikke baseret på evidens.

Iris Brunner mener dog ikke, at valget af metode er vigtigst, når man skal træne armfunktion. Ud fra dyreforsøg ved man nemlig, at det er vigtigere, at træning af armfunktion foregår ud fra principper om neuroplasticitet ved intensitet, gentagelser, variation, specificitet og motivation.

- Det er meget vigtigt, at vi kommer væk fra, at man skal anvende en bestemt metode, for det er intensiteten, der er afgørende for effekten, siger Iris Brunner.

For at skabe motivation og opnå flere gentagelser i træningen og dermed øge intensiteten kan det være nyttigt at bruge redskaber som fx en armrobot, men ikke som et mål i sig selv. Det vigtigste er, at træningen er tilpasset efter den enkelte borgers kapacitet og ønsker om forbedring.

Studier viser dog, at borgerne sjældent når det antal gentagelser, der skal til for at nå en neuroplastisk ændring. Det kan være svært at overføre dyreforsøg til mennesker bl.a. fordi, der ofte er flere funktionsnedsættelser og træthed (fatigue) at spore hos mennesker, men også pga. begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet.

Derfor har Iris sammen med Lars Evald, neuropsykolog og ph.d. på Regionshospitalet Hammel Neurocenter interesseret, sig for, hvordan man kan kombinere arm- og håndtræning med kognitiv træning.

Motorisk funktion kan øges gennem træning – hvis der vel at mærke er potentiale for forbedring hos borgeren.

Det kan blandt andet undersøges ved hjælp af Transkraniel Magnetisk Stimulering (TMS) og andre avancerede undersøgelsesmetoder, som kan afklare, hvorvidt hovednerveledningen til hånden (kortiko-spinal trakten) er intakt. Det har nemlig stor betydning for sandsynligheden for at genvinde armfunktion.

Når en person har ringe sandsynlighed for at kunne opnå en forbedring af armfunktion, kan det være mere hensigtsmæssigt at træne efter kompensatoriske strategier eller bruge mere tid på eksempelvis gang- eller sprogtræning, vurderer Iris Brunner.

Når patienter med stroke går fra hospitalet til egen kommune, kan overgangen være svær. Patienten går fra intensiv træning af hånd- og armfunktion på hospitalet til et mindre eller intet tilbud.

- Det er et problem, da der er størst chance for forbedring inden for de tre første måneder efter skaden og den tid bør udnyttes, selv hvis patienten er udskrevet, siger Iris Brunner.

Det er vigtigt at give patienten mulighed for selvtræning, hvis der er potentiale for forbedring. Her kan teknologi være understøttende og motiverende. Hvis patienten allerede på hospitalet kan introduceres til et teknologisk hjælpemiddel, fx en app, som minder patienten om at bruge den afficerede arm, bliver det lettere at fortsætte med træningen hjemme.

Når en person med stroke kommer tilbage til eget hjem og skal orientere sig om, hvorvidt det er muligt at fortsætte sit vante liv, vil han eller hun støde på mange udfordringer. Det kan ofte være nødvendigt med tilpasninger i forhold til arbejde og andre aktiviteter, som giver mening for den enkelte.

Et tæt samarbejde mellem hospital og kommune kan bidrage til, at den enkeltes rehabiliteringspotentiale bliver udnyttet.

___________________________________________________________________________________________

Evidensbaseret viden inden for rehabilitering efter stroke kan findes i bogen Clinical Pathways (redaktør Thomas Platz), som kan downloades gratis her: https://link.springer.com/book/10.1007%2F978-3-030-58505-1

Inden længe udkommer en dansk resumésamling via ViC – Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering.