Beskåret_160825 Personalefoto__DSC8736.jpg

12-09-2022

Med udgangspunkt i flere projekter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, brugte Iris Brunner sin taletid til årsmødet i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022 på at fortælle om, hvordan terapeuter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter bidrager til, at patienter med erhvervet hjerneskade opnår bedst mulig motorisk funktion og personaliseret rehabilitering.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter er forskningsansvarlig fysioterapeut, ph.d. og lektor Iris Brunner med til at afprøve og implementere interventioner inden for motorisk neurorehabilitering. I sit oplæg fortalte hun om to tilgange til at øge effektivitet af behandlingen (højintensiv gangtræning og transkraniel magnetstimulation) og betydningen af standardiseret evaluering af patienternes funktion.

Højintensiv gangtræning skal bidrage til øget gangdistance og bedre udholdenhed

”Højintensiv gangtræning efter erhvervede hjerneskader (HIGT) – flere skridt for et aktivt liv” er et projekt for patienter med nedsat gangfunktion efter stroke. HIGT er en veldokumenteret behandlingstilgang, som ved tidligere undersøgelser har resulteret i forbedret gang og balance, og dermed bidrager til et mere aktivt og uafhængigt liv (1,2).

HIGT fokuserer på at øge antallet af skridt, hvor patienterne træner så intensivt, at de mest muligt af tiden befinder sig i en pulszone svarende til 60-85% af maksimal puls. Den højintensive træning, som fysioterapeuter varetager, øger ikke antallet af fysioterapeuttimer med patienten og kræver dermed ikke flere ressourcer.

Formålet med projektet er at implementere HIGT på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Implementeringen skal evalueres systematisk og anses som et vigtigt skridt mod evidensbaseret neurorehabilitering.

Transkraniel magnetisk stimulation skal teste muligheden for at genvinde arm- og håndfunktion

Projektet ”Transkraniel Magnetisk Stimulering (TMS) - undersøgelse for prædiktion af armfunktion efter stroke" tester, hvor godt et signal kan sendes fra hjernen og ned til den ramte/lammede arm og hånd. Tidligere forskning tyder på, at TMS-undersøgelsen kan sige noget om muligheden for at genvinde arm- og håndfunktion (3,4).

Forskere og klinikere på Regionshospitalet Hammel Neurocenter ønsker at bruge projektet til systematisk at indsamle og analysere data for at kunne vurdere nytten af TMS-undersøgelsen. De håber, at man derudfra kan forbedre behandlingen og informationen til patienterne og dermed tilbyde en mere målrettet behandling for de funktioner, hvor man kan forvente forbedring.

- Det kan være en tydelig indikator for patienterne, men det kan også være en udfordring at skulle fortælle patienten om en dårlig prognose, siger Iris Brunner. 

Standardiserede måleredskaber er en forudsætning for at evaluere indsatser

For at kunne bedømme, om forskellige indsatser virker,  er det en forudsætning at bruge standardiserede måleredskaber (5), hvis man spørger Iris Brunner. I øjeblikket implementerer Regionshospitalet Hammel Neurocenter forskellige måleredskaber, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen til nationalt brug (6). Et eksempel er 10 meter gangtest, der bruges til at vurdere funktionsevnen hos voksne med erhvervet hjerneskade.

- Det er afgørende for effekten af rehabiliteringen, at der er fælles arbejdsgange for både måling og dokumentation af ændringer i patientens funktion på tværs af afsnit og sektorer. Samtidig kan det være med til at motivere patienten, når man kan måle fremgangen på tværs af afsnit og sektorer, siger Iris Brunner.

Implementeringen har dog også sine udfordringer, fordi den kræver en omstilling af praksis.

- Der er behov for at forklare nytten af standardiserede måleredskaber igen og igen. Det kan være svært at se nytten for den enkelte patient umiddelbart. Samtidig er den bedste mulighed for at kunne dokumentere effekt af rehabilitering at anvende standardiserede måleredskaber, runder Iris Brunner af.

Implementeringsprocessen er godt i gang og et yderligere skridt mod evidensbaseret neurorehabilitering.

Se slides fra oplægget her.

Fakta om oplægsholder:

Iris Brunner er forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d. på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og lektor ved Health, Aarhus Universitet.

Se Iris Brunners profil her.

Referencer:

1: Implementation of High-Intensity Stepping Training During Inpatient Stroke Rehabilitation Improves Functional Outcomes
J. L. Moore, J. E. Nordvik, A. Erichsen, I. Rosseland, E. Bo, T. G. Hornby, et al.
Stroke 2020 Vol. 51 Issue 2 Pages 563-570

2: Higher Doses Improve Walking Recovery During Stroke Inpatient Rehabilitation
T. D. Klassen, S. P. Dukelow, M. T. Bayley, O. Benavente, M. D. Hill, A. Krassioukov, et al.
Stroke 2020 Vol. 51 Issue 9 Pages 2639-2648

3: Predicting Recovery Potential for Individual Stroke Patients Increases Rehabilitation Efficiency
C. M. Stinear, W. D. Byblow, S. J. Ackerley, P. A. Barber and M. C. Smith
Stroke 2017 Vol. 48 Issue 4 Pages 1011-1019

4: Accuracy of the Upper Limb Prediction Algorithm PREP2 Applied 2 Weeks Poststroke: A Prospective Longitudinal Study
C. B. Lundquist, J. F. Nielsen, F. G. Arguissain and I. C. Brunner
Neurorehabil Neural Repair 2021 Vol. 35 Issue 1 Pages 68-78

5: Standardized Measurement of Sensorimotor Recovery in Stroke Trials: Consensus-Based Core Recommendations from the Stroke Recovery and Rehabilitation Roundtable
G. Kwakkel, N. A. Lannin, K. Borschmann, C. English, M. Ali, L. Churilov, et al.
Neurorehabil Neural Repair 2017 Vol. 31 Issue 9 Pages 784-792

6: Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade
© Sundhedsstyrelsen, 2020.