13-3-2023

Ungementorer hjælper unge med lavt energiniveau efter en hjerneskade med at finde mening og overskud i en ny hverdag. De bruger ofte visuelle tilgange for at hjælpe den unge med at skabe overblik over sit energiforbrug og lave prioriteringer. Det gør de ud fra et fokus på den unges ønsker for livet. Få indblik i deres arbejde her.

Ungementorerne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter støtter unge med en erhvervet hjerneskade eller langvarige følger efter en hjernerystelse med at finde ro og struktur i en ny og anderledes hverdag med et ændret energiniveau.

Det er vigtigt i et samfund, hvor alt går stærkt, og unge kan være præget af høje forventninger udefra og til dem selv. Nyere undersøgelser viser, at der generelt er mistrivsel blandt unge bl.a. pga. høje samfundsmæssige krav, påvirkning fra de sociale medier, overgangen fra skole til arbejdsmarked og dét at skulle træffe mange valg (1).

- Når man bliver ramt af en hjerneskade, bliver det endnu sværere at honorere krav og forventninger, siger ungementor Mette Ryssel Bystrup.

Ungementor Mette Ryssel Bystrup fortæller, at energiforvaltning er et dilemmafyldt tema, som kan arbejdes forskelligt med.

Ifølge ungementoren er det vigtigt at kæde energiforvaltning sammen med den unges identitet. I den forbindelse opstår spørgsmål som: hvem er jeg, når jeg ikke længere kan det samme som før?

Energiforvaltning, der skal tage højde for den unges måske ændrede identitet, kan komme i modstrid med fagprofessionelle perspektiver, der forholder sig til isolerede aspekter af rehabiliteringen, som fx den fysiske krops rehabilitering. Dermed er der en risiko for at overse betydningen af fx den unges sociale behov.

Ungementorerne hjælper den unge med at jonglere mellem relationer, skole, pligter, hobbies m.v. ved nøje at undersøge, hvad de enkelte aktiviteter betyder for den unges liv, og hvor det vil give mening for den unge at "energibespare", hvis de oplever stor udtrætning.

Det gør de i samarbejde med skolen, familien og andre vigtige aktører, hvor ungementoren deltager i eller faciliterer praktiske og svære samtaler om fx reduceret skoleskema, hvilerum, forudsigelighed og nye familievaner.

- Som pårørende kan det være rigtig svært at finde balancen mellem at støtte op om, at den unge ikke overbruger sin energi og hjælpe dem ud i verden, så de ikke ligger hjemme for nedrullede gardiner, siger Mette Ryssel Bystrup.

Ungementorerne bruger skemaer og modeller til at arbejde med den unges bevidsthed om, hvilke aktiviteter og sammenhænge, der tager energi, og hvilke der giver energi. Det kan dog være en svær balance at finde, da nogle aktiviteter kan have elementer af begge dele.

- Det kan fx være virkelig krævende at deltage i en fest bl.a. grundet de mange sensoriske stimuli. Samtidig kan den gode stemning skabe positiv energi, siger Mette Ryssel Bystrup.

De visuelle tilgange kan både bruges som et redskab til generel planlægning og til at øge bevidsthed og refleksion om, hvordan man bruger sin energi. Men de gør det også nemmere for den unge at se aktiviteten for sig og dermed forberede sig til den både praktisk og mentalt.

Ungementorerne bruger bl.a. "kiksemodellen" (4) og metaforen "batteri" (5) til at hjælpe de unge med at forstå deres nye energiniveau.

- Et batteri, der hurtigt blev ladet fuldt op før skaden og knapt så hurtigt tømt, bliver nu tømt lynhurtigt og måske ladet op i sneglefart. Og så er det sjældent muligt at lade det helt op, slutter Mette Ryssel Bystrup af.

Læs om ungementorfunktionen her.