20-11-2023

Der mangler viden om sammenhængen mellem stroke og søvnforstyrrelser. Aarhus Universitetshospital (AUH) har netop gennemført mindre kvalitativt studie, der skal bidrage med viden om personer med strokes oplevelse af søvnforstyrrelser.

Flere studier viser, at en stor andel af personer med stroke (op mod 50%) vil opleve søvnforstyrrelser – særligt i de 3 måneder efter skaden. Der er dog mangel på viden om søvn efter stroke, og der findes ingen større kvalitative undersøgelser på området.

Nu er udviklingsansvarlig sygeplejerske på Stroke Sengeafsnit og Rehabilitering, Neurologisk afdeling, AUH Ida Westh i samarbejde med Neurologisk Forskningsenhed på AUH i gang med at undersøge søvnproblemer hos patienter med stroke 3 måneder efter skaden i et mindre kvalitativt studie på Aarhus Universitetshospital med 15 tidligere indlagte.

Stor forekomst af søvnforstyrrelser blandt personer med stroke

Undersøgelsen viste tydeligt, at størstedelen af interviewpersonerne oplever afbrudt søvn og også havde brug for søvn i løbet af dagen.

Søvnkurverne, der er lavet som et øjebliksbillede på de interviewede patienter, kører anderledes sammenlignet med raske personer. Da det ikke er gennemført som en langtidsovervågning af de tidligere patienters søvn, er det ikke muligt at sige noget sikkert om, hvorfor søvnen bliver afbrudt under deres indlæggelse. Søvnforstyrrelserne opleves nemlig på mange måder af de interviewede, og mange faktorer spiller ind.

De interviewede beskriver blandt, andet, at søvnforstyrrelserne er betinget af stressreaktioner, som er udløst af at være blevet ramt af stroke. De karakteriserer søvnforstyrrelserne ved problemer med at falde i søvn, tidlig opvågning, afbrudt nattesøvn og større drømmeaktivitet. Interviewpersonerne selv har en oplevelse af at være i et mentalt stadie mellem at sove og være vågen. Læger på AUH anbefaler dog ikke at anvende sovemedicin efter stroke.

Patienter med stroke bør tilbydes udredning for søvnapnø

Tidligere studier viser en sammenhæng mellem stroke og søvnapnø. Ida Westh forklarer søvnapnø som en alvorlig lidelse, der har indvirkning på, at man ikke kommer ind i den dybe søvn.

- Søvnforstyrrelser, herunder særligt søvnapnø, kan medføre den risiko, at hjernens oprydningssystem ikke fungerer optimalt, og det kan på længere sigt være en risikofaktor for demens, siger Ida Westh.

Derfor bør patienter med stroke, ifølge Ida Westh, tilbydes udredning for søvnapnø. Behandling med BIPAP-apparat om natten bidrager nemlig til markant bedre søvn ved personer med søvnapnø.

Søvnforstyrrelser efter stroke skal tages alvorligt

Ida Westh påpeger, at det er vigtigt at følge generelle anbefalinger for søvn, eksempelvis fra sundhed.dk, hvis man lider af søvnforstyrrelser efter stroke. Søvnrådene kan være med til at komme søvnforstyrrelserne til livs. Hvis forstyrrelserne fortsætter, bør man søge egen læge. Desuden viser et dansk studie, at man i rehabiliteringsfasen efter stroke kan opleve mindre træthed ved dagligt at komme ud i dagslys. Anbefalinger om søvn, herunder energiforvaltning, er dog aktuelt ikke en del af de overordnede retningslinjer for rehabilitering.

Forhåbningen er, at det beskrivende studie åbner op for at lave sygeplejefaglige indsatser, der hjælper patienterne til en bedre søvn og dermed bedre livskvalitet.