21-06-2022

Dokumentation og udveksling af viden på tværs af fag og sektorer i neurorehabiliterings-indsatsen er en forudsætning for en målrettet, personcentreret indsats af høj faglig kvalitet, der af borgere, deres pårørende og fagprofessionelle opleves som sammenhængende forløb.

Med implementeringen af Fælles Sprog III i kommunal praksis (1) samt udviklingen og brugen af blandt andet nationale kliniske retningslinjer, forløbsbeskrivelser, Den Gode Genoptræningsplan (2), og Hvidbog for Rehabilitering (3) er der skabt grundlag for god klinisk praksis på tværs af indsatser. Der er herigennem udstukket retningslinjer for kommunikationsveje, vidensdeling og fælles forståelse af anvendte begreber og betegnelser samt fordeling af opgaver mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Brugen heraf understøtter derved forløb som borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle oplever som sammenhængende.

National brug af standardiserede redskaber

Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2020 systematisk national brug af udvalgte standardiserede redskaber til at vurdere funktionsevnen blandt voksne med erhvervet hjerneskade. De nævnte initiativer, som blev anbefalet, medførte understøttelse af kvalitetsudvikling, løft af det faglige niveau og etablering af fælles sprog blandt fagprofessionelle på tværs af indsatser.

Redskaberne er anvendelige i den kliniske udredning af borgeres formåen forud for tilrettelægning såvel som opfølgning, justering og evaluering af en rehabiliteringsindsats. Det samme gælder til formidling af viden om borgerens funktionsevne og aktivitetsformåen i forbindelse med overlevering til videre rehabilitering blandt andre aktører (4).

Stor variation i brug af redskaber i praksis

Et af argumenterne for systematisk national brug af udvalgte standarder en er blandt andet, at der på nuværende tidspunkt er stor variation i de redskaber, der anvendes til vurdering af funktionsevnen både på tværs af sektorer og mellem kommuner (5). Det kan give anledning til fejltolkning af borgerens aktuelle funktionsevne, hvis man ikke har det nødvendige kendskab til de anvendte vurderingsredskaber og grundlaget for brugen af dem. Herved risikerer man at tabe vigtig information, der understøtter et målrettet, personcentreret, effektivt og sammenhængende forløb. Ydermere er det et faktum, at borgeres rehabiliteringsforløb efter for eksempel en erhvervet hjerneskade er komplekst, involverer flere af borgerens livsområder og ofte er langvarigt. Det taler for systematisk at bruge standardiserede redskaber til at vurdere borgerens funktionsevnenedsættelse på et givent tidspunkt i de forskellige faser af rehabiliteringsforløbet.

Ved at bruge standardiserede redskaber kan de sundhedsprofessionelle opnå en tydelighed i og ensartet forståelse af de faglige begreber, der bliver anvendt, hvad der konkret er på spil for den enkelte borger i rehabiliteringsforløbet, hvad de bør arbejde målrettet med, og hvornår de bør justere indsatsen. Det fremmer herudover principperne for personcentreret rehabilitering, da de sundhedsprofessionelle kan tilrettelægge indsatsen ud fra individuelle behov og målsætninger, hvor redskaberne kan understøtte kommunikationen mellem borger og sundhedsprofessionel.

Med de standardiserede redskaber er det samtidig muligt at vurdere, hvilken effekt borgeren opnår løbende i sit forløb på tværs af forskellige indsatser. En viden som efterspørges af borgere, deres pårørende såvel som sundhedsprofessionelle, administrative og politiske stakeholders. En borgercentreret tilgang, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete formåen, ønsker for rehabiliteringen og som målbart kan evalueres, understøtter borgerens motivation og aktive deltagelse. Samtidig øger tilgangen borgerens indsigt, selvforståelse og handlekraft og har direkte indflydelse på muligheden for at opnå bedre resultater i forløbet (6).

Standardiserede redskaber giver gevinst

Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen systematisk brug af konkrete standardiserede redskaber til vurdering af funktionsevne inden for følgende specifikke områder: 1) Screening for dysfagi, 2) Screening for kognitiv funktionsevne, 3) Personal Activities of Daily Living (P-ADL), og 4) Gangfunktion - herunder ganghastighed og distance (4). Der findes dog flere relevante valide redskaber til at vurdere borgeres formåen på kropsniveau, aktivitet og deltagelsesniveau, personlige faktorer og omgivelser, der er klassificeret i ICF (7). ICF bliver anvendt som referenceramme til at beskrive funktionsevne som udgangspunkt for rehabiliteringsindsatsen i Danmark (3).

Brugen af eksempelvis Fælles Sprog III, nationale kliniske retningslinjer, standardiserede valide redskaber og deling af klinisk viden på tværs af indsatser skaber både kliniske, faglige, organisatoriske og for borgeren personlige gevinster. Derudover viser beregninger, at brugen af Fælles Sprog III har en økonomisk gevinst for kommunerne (8). Standardiseringen af den måde, som kommunerne dokumenterer social- og sundhedsfaglige opgaver, giver desuden bedre muligheder for strategisk at prioritere indsatserne. Derudover sikrer det, at medarbejderne skal bruge mindst mulig tid på dokumentation, og at borgerne kommer til at opleve deres forløb som mere sammenhængende (9). Man må formode, at det er overførbart for flere typer af systematisk standardiseret dokumentation og vidensdeling. Herudover giver den fælles dokumentationsmetode i kommunalt regi mulighed for at benchmarke opnåede resultater mellem kommunerne (9).

Meget taler dermed for, at yderligere udvikling af metoder til vidensdeling, fremme af fælles sprog og forståelse af anvendte begreber på tværs af rehabiliteringsfaserne kan bidrage til yderligere kvalitetsudvikling og optimering af sammenhængende rehabiliteringsforløb. National brug af udvalgte standardiserede redskaber kan herudover bidrage til evaluering af effekten af forløbene for borgere med neurologisk sygdom eller skade.

 

Referencer

  1. Fælles Sprog III (FS3.nu), Kommunernes Landsforening.
  2. Den Gode Genoptræningsplan (ggop.dk), Danske Regioner.
  3. Hvidbogen for Rehabilitering. Rehabiliteringsforum Danmark, marts 2022 (rehabiliteringsforum.dk)
  4. Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen, 2020. (sst.dk/da/Udgivelser/2020/Anbefalinger-til-nationale-redskaber-til-vurdering-af-funktionsevne---voksne-m-erhvervet-hjerneskade)
  5. Use of outcome measures in stroke rehabilitation in the transition from hospital to home-based rehabilitation. Maribo T; Nielsen JF; Vinther-Nielsen C. DAN Med J 2018;65(10):A5500 (https://ugeskriftet.dk/dmj/wide-variation-function-level-assessment-after-stroke-denmark)
  6. Improved client-participation in the rehabilitation process using client-centered goal formulating structure. Wressle E; Eeg-Olafsson AM; Marcusson J; Henriksson C. Journal of Rehabilitation Medicine 2002(34):1pp1-11
  7. International Classification of Function, Disability and Health (ICF). WHO, Geneva, 2001. Udkom på dansk i 2003; Marselisborgcentret (www.marselisborgcentret.dk/viden-om-rehabilitering/icf/)
  8. Estimering af gevinster og omkostninger ved implementering af Fælles Sprog III. Kommunernes Landsforening, 2017. (fs3.nu/filer/Dokumenter/Implementering/FSIII%20Estimeringer%20af%20gevinster%20og%20omkostninger%20ved%20implementeringen%20af%20FSIII.pdf?t=1655484130)
  9. Der er penge at hente i Fælles Sprog III. Duelund G. Danske Kommuner no. 11, 2017. (danskekommuner.dk/media/33194/dk-11-side-40-41.pdf)¨