I sundhedsvæsenet er nøglen til patientpleje af høj kvalitet ikke kun avanceret medicinsk viden, men også en dybdegående forståelse og evner inden for kommunikation og samarbejde med patienterne og deres pårørende.

Anne Præst, der er ledende terapeut på sengeafsnit 2 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, har taget en master i procesledelse og organisatorisk forandring på Aalborg Universitet. I forbindelse med sit speciale har hun arbejdet med forskningsbaserede tilgange til dialoger og processer. Hun har taget udgangspunkt i, hvad hun kan se af udfordringer i sin dagligdag i praksis. Her valgte hun at tage fat på en af Regionshospitalet Hammels prioriterede strategiske indsatsområder:  ”samarbejde med patienter og pårørende” og samtidig fokusere på kompetencesporet ”relationelle kompetencer”.

- Jeg vil gerne have fokus på, hvordan vi styrker personalets kompetencer til at tage de vigtige samtaler med patienter og pårørende. Vi skal have respekt for, at det er svært for patienter og pårørende at være i de samtaler, men hvordan arbejder vi på, at det ikke også skal være for stor en udfordring for personalet? Jeg tænkte derfor, at noget af teorien fra min masteruddannelse ikke kun skal leve i mig, men komme hele personalegruppen til gode, siger Anne Præst.

Hendes arbejde har fokus på måden, personalet på sengeafsnittet engagerer sig med patienter og deres familier, især gennem kritiske og følelsesladede samtaler under lange og ofte udfordrende indlæggelsesforløb.

Dialogens kraft i pårørendearbejdet

Centralt for Anne Præsts tilgang er en dyb overbevisning om, at dialog spiller en afgørende rolle i alle aspekter af patient- og pårørendearbejdet. Hendes masterspeciale som fokuserer på dialogiske processer og relationelle kompetencer, har ikke blot været en akademisk øvelse, men har tjent som et fundament for hands-on øvelser i sengeafsnittet. Anne Præst understreger, at succesen i at arbejde med pårørende afhænger af personalets kompetence til at indgå i meningsfulde og støttende samtaler, selv under ekstremt pressede omstændigheder. Hun forklarer, at indsatsen for at styrke disse dialoger ikke kun tjener til at forbedre den umiddelbare situation for patienter og pårørende, men også bidrager til et mere tilfredsstillende og mindre stressfyldt arbejdsmiljø for personalet.

- At omdanne de svære samtaler til vigtige dialoger, hvor der både er plads til at lytte og blive hørt, er afgørende for at skabe et rum, hvor både patienter og pårørende føler sig støttede igennem hele forløbet. Det er et mere trygt rum for patienter og pårørende at sidde i, når personalet er klædt godt på og er forberedt på de svære samtaler og alvorlige budskaber – for dem kommer vi ikke udenom, siger Anne Præst.

Revideret struktur for forløbssamtaler

Gennem en grundig evaluering af eksisterende praksisser i sengeafsnittet og en dialog med personalet om deres erfaringer og udfordringer, har Anne Præst ledet udviklingen af en revideret struktur for forløbssamtaler i afsnittet. Strukturen inkluderer en detaljeret plan for forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtaler med pårørende. En central del af den tilgang er udviklingen af en fælles vejledning, der klart definerer dagsordenen for møderne, rollerne for sundhedspersonalet under møderne og de vigtigste fokuspunkter for samtalen.

- Forløbssamtaler kan være uforudsigelige, for vi ved ikke hvordan de pårørende har det, eller hvad de er optagede af. Der er afsat en halv time til møderne, og det er vores ansvar som sundhedsprofessionelle at komme hele vejen rundt om både prognose og udsigter for patienten. Men vi begynder altid møderne med det, de pårørende er optagede af.

En gang om ugen afholder personalet teamkonference. Her vender teamet de overordnede temaer og gennemgår prognoser, herunder hvor længe patienten skal være indlagt. Teamkonferencen er dermed med til at skabe en god forberedelse til forløbssamtalerne, forklarer Anne Præst.

- Hvis vi er godt forberedte, bliver det ikke så vanskeligt at navigere i samtalen, uanset hvor uforudsigelig den kan være. Forberedelse gør os i stand til at koncentrere os om det, der virkelig betyder noget for de pårørende, og sikrer, at vi kan adressere deres bekymringer og spørgsmål på en meningsfuld måde, forklarer hun.

Sengeafsnittet arbejdede med den reviderede struktur for forløbssamtalerne i efteråret 2023, og den reviderede struktur har vist sig at være betydningsfuld. Det har ikke kun har lettet byrden for personalet, men har også skabt et mere åbent og støttende miljø for de pårørende.

- Det tager selvfølgelig tid at få en ændret struktur ind under huden med 11 indlagte patienter og 60 ansatte på afsnittet. De ansatte har selv været med til at skabe rammerne og strukturen, så det også giver mening i praksis. Det har været et lille indgreb, men det har en stor betydning, siger Anne Præst.

Kompetenceudvikling gennem refleksive dialoger

Det har været vigtigt for Anne Præst at styrke personalets relationelle kompetencer yderligere for at støtte op om de vigtige og nogle gange svære samtaler på patienter og pårørende. Derfor har hun introduceret medarbejderne i sengeafsnittet for en innovativ metode kendt som refleksive dialoger. Tilgangen involverer et setup med tre roller: en fokusperson, der deler sine tanker og følelser om et givent emne; en interviewperson, der stiller åbne, nysgerrige spørgsmål; og en observatør, der noterer de vigtige punkter og refleksioner fra samtalen.

Metoden er blevet anvendt på sengeafsnittet til at udforske forskellige emner, herunder forløbssamtaler, der har gjort et særligt indtryk, og den har givet personalet værdifulde indsigter i, hvordan de bedre kan støtte de pårørende.

- Det har været vigtigt for os at have en øvebane, hvor medarbejderne har kunnet øve sig i rollerne sammen med deres kolleger og sammen træne de relationelle kompetencer. Øvelsen har forbedret vores evne til at føre empatiske og effektive samtaler med hinanden, og vi har kunnet overføre erfaringen fra øvelserne til samtaler med patienter og pårørende. Derudover har samtalerne også styrket båndene mellem medarbejderne, da vi lærer af hinandens erfaringer og perspektiver, fortæller Anne Præst.

Den positive modtagelse af de reviderede strukturer og metoder for forløbssamtaler og kompetenceudvikling af medarbejderne i sengeafsnittet vidner om det transformative potentiale i Anne Præsts arbejde. Hendes dedikation til at forbedre både patient- og pårørendeoplevelsen samt arbejdsmiljøet for personalet har åbnet nye døre for, hvordan sundhedsprofessionelle kan tilgå og håndtere de udfordringer, der følger med langvarige og komplekse indlæggelsesforløb.