16-06-2022

Thomas Maribo, som er professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og forskningsleder ved DEFACTUM, Region Midtjylland, ved en helt masse om sektorovergange i rehabilitering i Danmark. Selvom, det er svært at skabe evidens på området, giver han nu 7 bud på, hvad der er vigtigt at have for øje, når man taler om tværsektorielle overgange i rehabilitering.

På baggrund af en dialog med hjerneskadekoordinatorer i Region Syd har ViC taget temaet tværsektorielle sektorovergange i rehabilitering op med Thomas Maribo, som har mange års erfaring på området. Særligt har hans fokus været på hjerterehabilitering de seneste år, men han har også berørt andre områder som blandt andet neurorehabilitering.

- Det er svært at skabe evidens på tværsektorielle overgange i rehabilitering, siger Thomas Maribo.

Begrundelsen er, at sektorovergange i udtalt grad er bestemt af nationale forhold, herunder også kontekster og lovgivninger inden for de enkelte sektorer. De nationale forhold gør det særdeles svært at publicere videnskabeligt, da det ikke har den store internationale interesse.

7 bud baseret på erfaringer og faglige og videnskabelige drøftelser i nationale og internationale netværk

Thomas Maribos leverer 7 bud på, hvad vi ved om sektorovergange i Danmark, baseret på erfaringsbaseret viden, faglige og videnskabelige drøftelser både i nationale og internationale netværk. Drøftelserne er funderet i en beslutning om upartisk at stille sig i de forskellige sektorers sted for at forstå, hvad der foregår.

1) Den positive fortælling om hinanden sektorerne imellem kan med fordel styrkes
Der er et udviklingspotentiale i, hvordan sektorerne ser på hinanden og de indsatser, der bliver lavet imellem sektorer. Det vil kunne bidrage til færre fejlslutninger og formodninger om andre sektorers indsats i rehabilitering, som kan have en negativ effekt på det brobyggende samarbejde omkring personen med rehabiliteringsbehov. 

- Sektorerne beklikker kvaliteten hos hinanden, men måske nok i særlig grad kommunernes kvalitet. Når hospitalerne har svært ved at forholde sig til et samarbejde omkring 5 kommuner, bør de i højere grad kunne se kommunernes udfordring med 30 afdelinger, siger Thomas Maribo.

2) De sundhedsprofessionelle skal tænke i personforløb i stedet for patientforløb
- Neuroområdet har været først og bedst til netop at inddrage hverdagslivets betydning i hospitalernes rehabiliteringsindsats, siger Thomas Maribo.

Men der er et generelt behov for, at de sundhedsprofessionelle i højere grad begynder at tænke på hverdagslivet, og ikke på diagnoser, uanset hvor personen befinder sig i sit rehabiliteringsforløb.

I stedet anbefaler Thomas Maribo, at man opbygger en fælles læringskultur, hvor den regionale og den kommunale sektor lærer noget af hinanden. På den måde bliver fokus knyttet til personer frem for deres forløb.

- Det vil være utopi at tro, at den enkelte persons behov, håb, ressourcer og livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering, men det skal altid være udgangspunktet, fortsætter Thomas Maribo.

3) Personens mål er sektorafhængige og løbende til forhandling
Det er ikke muligt at overføre de mål, der sættes i én sektor, til en anden sektor, da målene vil ændre sig i takt med, at borgeren indtager hverdagslivet efter indlæggelse. Målene vil samtidig udvide og indskrænke sig i forløbet.

Derfor er det vigtigt, at rehabiliteringen bliver centreret om personer og behovsvurderinger på forskellige tidspunkter i et tættere samarbejde mellem sektorerne.

- Den Gode Genoptræningsplan (GGOP) er et godt overleveringsdokument i typisk rehabiliteringsforløb. Men i tilfælde med borgere, der er udfordret på kognitionen, vil være mere interessant med en henvisning til en undersøgelse, der kan klares i hjemmet. Desværre må man ikke henvise til undersøgelse med en GOP, så her er der en organisatorisk barriere, siger Thomas Maribo.

4) Faggruppers forskellige indflydelse på målsætning for rehabilitering
Personens målsætning afhænger også af den faggruppe, som personen med rehabiliteringsbehov møder.

Det har fået en kommune til at lave en mindre undersøgelse med fokus på den indledende samtale med personer med forskellige sygdomme og skader. Undersøgelsen viste, at borgerne italesatte deres behov og mål forskelligt alt efter den fagperson, der gennemførte samtalen. Efterfølgende skiftede kommunen medarbejdernes skilte, så de alle fremgik som sundhedskonsulenter uden angivelse af deres faglige baggrunde (fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske). Det fik borgerne til bredere at adressere deres behov og målsætning for rehabilitering.

- Man skulle tro, at borgerne ville italesætte de behov, de har – uanset hvem, de sidder over for. Men det viste sig slet ikke at være tilfældet, fortæller Thomas Maribo.

5) Personcentreret sektorovergange er mangfoldige
Der er mange overgange i rehabilitering, når det gælder personforløb. Det er samtidig meget komplekst at få et overblik over de mange overgange, der eksisterer, og som varierer fra forløb til forløb.

Sektorovergange er i høj grad bestemt af forskellige lovgivninger, der ikke har samme formål. Dermed kan der være modstridende krav og lovgivninger, som skal overholdes i de forskellige sektorer. Hvor man i rehabilitering har patientens mål for øje, ville det være anderledes i eksempelvis beskæftigelsesloven, fordi målet allerede er fastsat i loven.

- For at lette den komplekse navigation for personen med rehabiliteringsbehov, dens pårørende og aktører på tværs af sektorerne, er en vigtig prioritering for hospitaler og kommuner at fokusere på de væsentligste overgange, der kan variere fra borger til borger, siger Thomas Maribo.

6) Et ønske om mere systematisk erfaringsudveksling imellem rehabiliteringsspecialer
Sundhedsvæsenet er opbygget efter specialer, der medfører siloopdelt praksis og erfaringsudveksling. Det medfører mangelfuld erfaringsudveksling mellem specialernes rehabiliteringspraksis.

- Vi lærer ikke af hinandens erfaringer, og det er ærgerligt. På hjerteområdet er der for eksempel efterhånden skabt værdifuld erfaring med at skabe et fælles datagrundlag i rehabilitering af hjertepatienter på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Midtjylland. Den erfaring kan i høj grad komme andre specialer til gode, fortæller Thomas Maribo.

7) Ensartet datainfrastruktur har stor betydning for udvikling af sektorovergange
I kommunerne er de gode til at dokumentere. Kommunerne gør dog deres dokumentation op på ydelser, og ikke kvalitet.

- Det nytter ikke noget, at dokumentationen er god, når systemerne giver udfordringer, siger Thomas Maribo.

En af de største udfordringer med systemer på tværs er baseret på, at systemerne er skabt til at indrapportere data, men ikke at trække data ud. Derfor er der behov for systemer, hvor den indtastede dokumentation i højere grad kan bruges til læring og udvikling.

- Vi vil blive ved med at have den forkerte fortælling om, at kommunerne ikke leverer kvalitet i deres rehabiliteringsindsats, indtil vi har et kommunalt system, hvor man også kan lave datatræk, der dokumenterer kvalitet, slutter Thomas Maribo af.


Interviewet med Thomas Maribo foregik på MarselisborgCentret i Aarhus, hvor mange aktører inden for rehabilitering har til huse. Også Center for Praksisnær Forskning (CePR), hvor Thomas Maribo er forskningsleder, holder til i MarselisborgCentret.

CePR skal udvikle og omsætte evidensbaserede metoder i rehabilitering og er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed, VIA University College samt MarselisborgCentret. CePR hører også under DEFACTUM, som er et forsknings- og konsulenthus i Region Midt.