16-02-2022
Det skal være muligt at undgå tryksår for personer med rygmarvsskade, og skulle uheldet alligevel være ude, skal den ramte kunne få den helt rette og sammenhængende behandling. Øget specialiseret viden, stærkere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt øget inddragelse af personer med rygmarvsskade i både forebyggelse og behandling er væsentlige løsningsforslag på et område, der i dag ikke lever op til behovene. Det blev konklusionen på to temaeftermiddage om tryksår, der blev afholdt virtuelt i januar. Mere end 100 interesserede, der bestod af rygmarvsskadede, kommuner og hospitaler, deltog.
Flere parter stod i spidsen for de to temaeftermiddage med fokus på udfordringer, konsekvenser, forebyggelse og behandling af tryksår. Dermed er første nationale skridt i samarbejdet taget om at udbrede og dele højtspecialiseret viden på tværs af sektorer.
De to temaeftermiddage havde hvert sit fokus, hvor deltagerne den første dag fik viden om hjælpemidler, siddestillingsanalyser og et bredere kendskab til hudens naturlige reaktioner. Sofie Hemmingsen, som er rygmarvsskadet, satte scenen for konsekvenserne ved at blive ramt af et tryksår – for når først skaden er sket, kan det betyde aflastende sengeleje i flere måneder. Dagens program pegede i høj grad på behovet for tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde.
Den anden temaeftermiddag bød på viden om behandling af tryksår. For hvad gør man, hvis man først er blevet ramt af et tryksår, og hvad kræver det at yde den rette behandling?
Løsningen er tæt tværfagligt samarbejde
Begge temaeftermiddage blev afrundet med interessante fælles drøftelser godt styret af de to moderatorer, sårsygeplejerske og ph.d.-studerende Knærke Søgaard og socialrådgiver fra RYK Villy Rasmussen, som selv er rygmarvsskadet. Drøftelserne tog bl.a. udgangspunkt i spørgsmålene: hvordan sikrer vi samarbejdet mellem de forskellige aktører, sammenhæng i forebyggelse og behandling samt en lettere deling af erfaring og viden på tværs af kommune og hospital?
Den samlede konklusion på begge eftermiddage blev, at et langt tættere samarbejde mellem den enkelte med rygmarvsskade og et tværfagligt team er vejen frem, hvad enten det gælder forebyggelse eller behandling af tryksår. Hvis patienterne i højere grad bliver involveret i samarbejdet på tværs, kan de selv reagere på mulige tegn på tryksår. Dermed kan de undgå at ende i et langt og smertefuldt behandlingsforløb.
- Det er vigtigt, at der bliver set på det enkelte tryksår fra forskellige faglige perspektiver. Men dét, der i virkeligheden ofte sker er, at man står alene med det som patient, mener Sofie Hemmingsen, der som ung har været gennem et længere behandlingsforløb af tryksår.
Hvem står bag temadagene?
Temadagene er arrangeret af ViC – Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering, VNR – Videnscenter for Neurorehabilitering (Rigshospitalet), Plastikkirurgisk Afdeling (Odense Universitetshospital), VCR – Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Afdeling for Rygmarvsskade (Rigshospitalet), RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, Dansk Selskab for Neurorehabilitering samt Specialhospitalet.