Beskåret_Helene Honoré_HN_DSC9521_A4.jpg

12-09-2022

En undersøgelse fra 2018 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter viste, at en specialeansvarlig funktion ikke kan stå alene til at løfte opgaven med at sikre udvikling af evidensbaseret praksis. Helene Honoré gav i sit oplæg bud på mulige årsager til udfordringen til årsmøde i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022.  

Ansvar for at sikre og formidle evidensbaseret praksis

Hospitaler og rehabiliteringscentre er videnstunge og specialiserede enheder, som konstant har fokus på at optimere evidensbaseret uddannelse og praksisfærdigheder hos personalet. Neurorehabilitering er et komplekst videns- og praksisfelt, og praksis på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ingen undtagelse, idet praksis med højtspecialiseret rehabilitering giver et særligt ansvar for at sikre og formidle evidensbaseret praksis.

Med det ansvar for øje oprettede Regionshospitalet Hammel Neurocenter en såkaldt specialeansvarlig funktion for fagprofessionelle sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter, som fik en særlig opgave i at udvikle klinisk evidensbaseret praksis bl.a. ved at oversætte og sikre anvendelse af videnskabelig og klinisk evidens.

Undersøgelsen viser mangel på prioritering af udviklingsarbejde

- Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden bruger tilstrækkelig tid på at finde ud af, hvad der virker bedst, på at implementere nyt og på at afvikle det, der ikke har effekt, siger ergoterapeut, talentstuderende og ph.d.-studerende på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Helene Honoré.

Undersøgelsen fra 2018 viser, at kun 7% af de specialeansvarliges arbejde blev brugt på opgaver, der gav dem ny viden. De 7% rummer både forskningsrelaterede opgaver (2%), undervisning og konferencer uden for matriklen (2%) samt egen kompetenceudvikling (3%).

Det efterlader den problematik, at den klinikergruppe, som blandt andet har til opgave at implementere ny viden, retningslinjer og introducere nyansatte, ikke opnår ny og ekstern viden, som de systematisk kan anvende i den daglige rutine med patienterne.

- Den undersøgte gruppe er arbejdsom. De udfører og prioriterer mellem 42 forskellige opgaver, men prioriteringen af tid kan have konsekvenser for effektiviteten og kvaliteten i den rehabilitering, vi tilbyder, siger Helene Honoré.

Undersøgelsen viste, at de specialeansvarlige brugte 33% af deres tid sammen med patienter og pårørende, 18% på mødeaktiviteter og 16% på egen kompetenceudvikling.

Undersøgelsen er baseret på dagbogsoptagelser fra 21 specialeansvarlige bestående af 7 fysioterapeuter, 6 ergoterapeuter og 8 sygeplejersker.

Mange mulige årsager til den sparsomme prioritering

Årsager til den sparsomme prioritering af opgaver, der kan give ny viden til de specialeansvarlige, er ikke undersøgt i studiet. Helene sluttede dog sit oplæg af med at give 4 velkendte og generiske bud på barrierer for udvikling af evidensbaseret praksis. Buddene udspringer af en guide om evidensbaseret rehabilitering fra 2014(1).

  • Klinikeres egen forståelse af, at de som specialister allerede har den bedste viden
  • Oplevelsen af at skulle være positioneret som fagligt dygtigst i en gruppe og derfor opleve at kunne falde igennem som etableret ekspert ved at opsøge ny viden
  • Oplevelse af, at nye rutiner medfører øget arbejdsbyrde og negativt tidspres
  • Oplevelse af, at nye arbejdsgange, scoringer osv. kommer ”udefra” og forstyrrer

Helene anbefaler derfor at arbejde med en generel kultur i specialiseret praksis, hvor man anerkender, at ingen kan være fuldt opdateret på nyeste viden på alle områder, og hvor det anerkendes, at man aldrig bliver færdig med at lære nyt.

Rammen for Helene Honorés oplæg var en definition af evidensbaseret praksis ud fra forståelsen:

Den samvittighedsfulde, eksplicitte og fornuftige anvendelse af nuværende bedste evidens i at træffe beslutninger om behandling af den enkelte patient. Dette nødvendiggør kompetencer til at integrere individuel klinisk ekspertise med den bedste tilgængelige eksterne kliniske evidens fra systematisk forskning”(2).

Fakta om oplægsholder:

Helene Honoré er ergoterapeut, talentstuderende og ph.d.-studerende på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Aktuelt er hun projektleder på etablering af et habiliteringstilbud for personer med cerebral parese. Det kan du læse mere om her.

Helene Honoré har i mange år været involveret i udviklingssamarbejde mellem klinikere og forskere og har lavet en mindre undersøgelse og artikel om udviklingsarbejde. Artiklen "Mind the gap. How job task distributions of health professional developers constitute evidence-based practice" kan du læse her.

Se Helene Honorés profil her.

Referencer:

1: Law MC, MacDermid J. Evidence-based rehabilitation: a guide to practice. Third edition ed. Thorofare, NJ, USA: Slack Incorporated; 2014. 429 p.)

2: Sacket et al.