Kontaktperson: Lena Aadal

Et samarbejde mellem Hammel Neurocenter og musikterapeuter på Østerskoven og Aalborg Universitet

Projektet har afsæt i en klinisk erfaring om, at patientens foretrukne musik kan dæmpe agiteret adfærd. Studiet er derfor en systematisk undersøgelse af foretrukken musik som intervention, der gives i tillæg til vanlig praksis. Musikken, der har en varighed på 15 minutter, administreres fra en individuel playliste, der er oprettet i samarbejde mellem pårørende, en musikterapeut og rehabiliteringsteamet. Agitated Behavior Scale (ABS) -scores samt puls og blodtryksmåling gennemføres før og efter interventionen. Kvalitative data i form af interviews med pårørende og professionelle giver adgang til deres erfaringer, og der optages video til beskrivelse af patientens reaktioner under interventionerne. De kvantitative resultater er under publicering og tyder på, at lytning til foretrukket musik reducerer agiteret adfærd. Analysen af kvalitative data pågår.

Ph.D. projekt

Kontaktperson: Simon Svanborg Kjeldsen 

Vi ønsker at dokumentere og optimere de svært hjerneskadede patienters mulighed for at restituere under deres rehabiliteringsforløb gennem forandringer i deres nære miljø. Optimal hvile og søvn er en afgørende faktor for, at rehabiliteringen kan lykkedes. Får kroppen ikke hvilet, kan ny læring ikke finde sted. Både de daglige hvil og døgnrytmen er en del af den hvile, patienterne har brug for. Døgnrytmen dokumenterer vi i dette projekt ved hjælp af accelerometre/aktivitetsmålere og variationer i hjerterytmen.

Foreløbige resultater omkring døgnrytme og aktivitetsmønstre fra projektet kan findes her:

• Daytime resting periods in neurorehabilitation (Poster fra European Congress of Neurorehabilitation 2019)
• Evaluation of rest activity cycles in patients with severe acquired brain injury. A cohort study (Poster fra World Congress of Neurorehabilitation 2020)
• Activity and rest in patients with severe acquired brain injury: an observational study (Videnskabelig publikation i Disability & Rehabilitation 2020)
• Evaluation of rest-activity cycles in patients with severe acquired brain injury: an observational study (Videnskabelig publikation i tidsskriftet Brain Injury)

Der findes aktuelt ingen systematiske målemetoder til at vurderer kvaliteten af de indlagte hvileperioder. En del af projektet er at udvikle og afprøve et klinisk observationsskema til monitorering af hvilekvalitet og afgøre om de kliniske vurderinger stemmer overens med eks. puls og mængde af motorisk aktivitet under hvilet. De udviklede metoder skal bruges til at undersøge effekten af et optimeret hvilemiljø.

Kontaktpersoner: Mette Skjærbæk Svane

Samspil mellem flere fagprofessionelle om kompleks opgaveløsning kalder på et særligt fokus, hvad angår kommunikation. På Regionshospitalet Hammel Neurocenter har vi i Sengeafsnit 5 arbejdet målrettet gennem 5 år på, at styrke den kompetence ved personalet, med det formål at skabe en bæredygtig kultur i forhold til respektfuld kommunikation, effektivitet og et godt arbejdsmiljø.

Relationel koordinering er en evidensbaseret teori om samarbejde mellem fagprofessionelle, og handler om effekterne af opgaveløsningens samlede kvalitet, effektivitet og de ansattes arbejdsglæde (Gittell 2009: High Performance Health Care).

Relationel koordinering handler om, at fagprofessionelles kommunikation og koordination i tværgående arbejdsprocesser har afgørende betydning for kerneydelsens kvalitet, effektivitet og de ansattes jobtilfredshed. Relationel koordinering handler om social kapital: evnen til at samarbejde på basis af gensidig tillid, hvor de beslutninger der træffes, opleves retfærdige.

Om Relationel Koordinering siger medarbejderne;

"Relationel Koordinering handler grundlæggende om bedre at forstå, hvordan ens eget arbejde indgår i en større sammenhæng". Det er udfordrende at se opgaveløsning fra andres perspektiv end ens eget faglige opdrag, men nødvendigt når opgaveløsningen er afhængig af andre faggrupper og skal koordineres. Det kommer i sidste ende borgeren til gode, da de får et mere sammenhængende indlæggelsesforløb. Ved at vi anvender relationel koordinering, fremmer vi organisationens formål og målsætninger". "Det skaber en højere grad af trivsel blandt personalet, hvor alle føler sig anerkendt og lyttet til".

Fra et ledelsesperspektiv har indsatsen affødt:

• øget fleksibilitet og respektfuld kommunikation mellem kolleger
• målrettede og effektive indsatser i patientforløb
• patientcentreret dialog
• øget grad af respekt om fælles beslutninger
• at fagene i højere grad spiller hinanden kompetente
• højere grad af trivsel.

Du kan se vores video, hvor personale og ledelse udtaler sig om effekter og formål med relationel koordinering.

Kontaktpersoner: Mette Skjærbæk Svane

Sengeafsnit 5 gennemgår i 2019 et kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner, som varetager den tidlige rehabilitering af patienter, der har fået svær hjerneskade. Forløbet bygger bl.a. på en forskningsbaseret model GRIP[1], som er fremkommet ud fra dataindsamling på sengeafsnittet, og som nu implementeres i klinikken via et systematisk og omfattende læringsforløb.

Forskningen kortlagde, at personalets interpersonelle færdigheder med et særligt fokus på registrering af de små signaler på kontakt og nærvær med patienten, er af stor betydning for patienternes mulighed for aktiv deltagelse i aktivitetsmæssige sammenhænge og dermed mulighed for at modtage rehabilitering.

Der er derfor iværksat et læringsforløb med ekstern underviser, hvor fokus er på at arbejde med den professionelle kultur og det relationelle samspil på sengeafsnittet, så den i højere grad understøtter en positiv feedback-mulighed, hvor personalet sammen kan udvikle deres evner til at skabe forudsætningerne for tidlig deltagelse hos patienterne. Alle faggrupper på klinikken er involveret.

Der arbejdes fortsat med at udvikle konkrete arbejdsgange, hvori den nye læring indgår systematisk i alle patientforløb. Der foretages interviews af hele personalegruppen fortløbende for at undersøge, hvad der i den daglige praksis driver individet mod læring og dermed giver mulighed for ejerskab af den nye viden. 

[1] Buhl, I & Pallesen, H. Early rehabilitation of patients with severe acquired brain injury: Strategies to promote participation, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 2015 May;22(3):181-95.

Kontaktpersoner: Simon Svanborg Kjeldsen og Helene Honore

Forskningsenheden har i et meget praksisnært projekt udviklet en såkaldt prædiktionsmodel for tidlig dekanylering.

Der er udviklet en beregningsmodel, som kan angive et tidsrum for, hvornår patienter med forskellige karakteristika sandsynligvis kan slippe for at have en tube i halsen.

Patienter med hjerneskade, der har haft problemer med vejrtrækning og synkning, kan få en tube i halsen, som kan sikre, at der er frie luftveje, og at de ikke fejlsynker og får deres spyt i den gale hals. Desværre kan patienterne ikke tale og synke,  når de har tuben, og den kan føles generende, så det har stor betydning for patienternes oplevelse af et meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv at komme hurtigst muligt af med tuben.

Det kliniske personale har høj grad af faglig kompetence til at behandle patienterne, men det har alligevel været svært at svare på patienters og pårørendes spørgsmål om, hvor lang tid der kan forventes at gå, før tuben kan undværes.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter har man mange års erfaring, og derfor data fra mange patientforløb. I et engageret samarbejdet på tværs af klinisk personale og forskningsansatte, blev der på baggrund af alle data fra tidligere patientforløb udviklet en statistisk model, som nu kan tages i brug i rehabiliteringen af patienterne til at understøtte det kliniske skøn af patienternes mulige forløb.

Prognoseredskab for trakealtuber

Kontaktperson: Katje Bjerrum

Hammel Neurocenter har mange års erfaring med at hjælpe patienter med erhvervet hjerneskade af med deres trakealtuber. Den viden og erfaring er gennem årene blevet samlet i en retningslinje under navnet ”RHN - trakealtubemanual”. Denne retningslinje er netop blevet opdateret og revideret med nyeste viden og beskrivelse af klinisk praksis.
Revideringen af trakealtubemanualen har ført til en opdateret retningslinje, der er langt mere praksisnær og handlingsanvisende, og den tager udgangspunkt i nyeste viden indenfor området. Arbejdet med retningslinjen har resulteret i to flowcharts, der giver et let og overskueligt billede af hvilken behandlingsplan, der er relevant for den enkelte patient.

Er du interesseret i at vide mere om hvordan vi arbejder tværfagligt og systematisk omkring patienter med trakealtuber, kan du læse mere på e-dok: RHN - Trakealtubemanual.

Er du og din arbejdsplads interesseret i at få undervisning i den systematiske tværfaglige tilgang, kan du kontakte Uddannelsesafdelingen for at høre mere om et skræddersyet kursus.

Kontaktpersoner: Henriette Holm Stabel, Katje Bjerrum og Jesper Just Fabricius

På Hammel Neurocenter arbejder Forskningsenheden og Sengeafsnit 5 sammen om at oversætte standardiserede og validerede redskaber, der skal give fælles forståelse i den faglige kommunikation mellem kolleger såvel som samarbejdspartnere omkring patienter eller borgere med dysfagi.

På Hammel Neurocenter er det vores mål at anvende og udbrede brugen af standardiserede og validerede redskaber. Desværre er relevante redskaber med tilhørende vejledninger ofte kun tilgængelige på engelsk, hvilket kan være medvirkende til, at der opstår misforståelser omkring graden af dysfagi og dermed den rette intervention ikke blot blandt kolleger, men også mellem samarbejdspartnere på tværs af matrikler eller sektorer.

På denne baggrund er vi gået i gang med oversættelse og kulturel adaptation af The Penetration-Aspiration scale (PAS), The Yale pharyngeal residue serverity scale (Yale scale) samt The Fiberoptisk Dysphagia Serverity Scale (FEDSS) efter gældende international standard. Redskaberne benyttes til at vurdere graden af dysfagi, når der foretages en kikkertundersøgelse af svælget som fx Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af synkefunktionen (FEES).

Oversættelse af disse redskaber skal minimere sproglige misforståelser og skabe en fælles forståelse af patientens eller borgerens grad af dysfagi,. Brugen af standardiserede redskaber sikrer desuden, at re-undersøgelser vurderes på samme baggrund, hvorved det bliver nemmere at vurdere om der er sket en fremgang siden seneste vurdering, eller om interventionen og tilgangen til patienten eller borgeren skal justeres.

Formålet er at kunne tilbyde patienter eller borgere med dysfagi den rette behandling, så de igen i videst muligt omfang kan indtage alm. mad og drikke, hvilket vi fra forskning ved har stor betydning for den enkelte og dennes familie og pårørende samt deltagelse i sociale fællesskaber.

Projektet er støttet med 25.000 kr. af Ergoterapeutforeningen.