Der skal benyttes speciel henvisning til CT kolografi, som kan hentes her. (Ved udprintning markeres der under Layout: 2-sidet).
Henvisende læge er ansvarlig for at der er foretaget rektaleksploration før henvisning for at udelukke rektal tumor. Huske at anføre resultatet af rektaleksplorationen på henvisningen.
Der skal foreligge en grundig argumentation for hvorfor der ønskes CT kolografi frem for koloskopi. Herunder alder, komorbiditet (KOL, hjerteinsufficiens, handicap herunder psykiske), beskrivelse af tidligere komplicerede koloskopiforløb, kendt forekomst af svær divertikulose. AK-behandling og begrundelse af hvorfor denne evt ikke bør pauseres.
Grundig medicin anamnese - specielt med henblik på Metformin.
Som ved koloskopi skal patienten udrenses før undersøgelse efterfulgt af en mærkning (faecal tagging) af det resterende tarmindhold, der muliggør at man bedre på skanningen kan adskille tarmindhold fra polypper. Endvidere gives der for at opnå maximalt diagnostisk udbytte af undersøgelsen også intravenøst kontrast.
Patienten skal udrenses inden undersøgelsen. Pakke indeholdende medikamenter til udrensning og peroral kontraststof sendes til patienten af Røntgen og Skanning vederlagsfrit.
Henvisningen sendes til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg