Igangværende projekter |
|
Projektets emne/titel |
|
Implementering af el-stimulation samt udarbejdelse af retningslinie for anvendelse af el-stimulation på RHN |
|
Kategori |
|
Sæt kryds: x□ □ □ □ □ Teknologi 1 Teknologi 2 Patient og Organisering Økonomi pårørende |
|
Hospital |
|
Regionshospitalet Hammel Neurocenter |
|
Kontaktperson – navn, afdeling, telefonnummer, mailadresse |
|
Marianne Jensen, H10, 78 41 92 08 / 78 41 93 63 Tove Kristensen, udviklingsenheden, 78 41 90 71 |
|
Projekttype (udviklingsprojekt, implementering, forskning) |
|
Implementeringsprojekt / udviklingsprojekt |
|
Kort resumé (max 50 ord) |
|
Projektbeskrivelse (kan vedhæftes) |
|
Baggrund El-stimulation har i mange år været anvendt som fysioterapeutisk behandlingsmetode i neurorehabilitering. Også på RHN er el anvendt i form af funktionel el stimulation (FES) og ved smertebehandling (transkutan electrical nerve stimulation, TENS). Der har imidlertid igennem en tid været et ønske om et øget fokus på og anvendelse af el i den fysioterapeutiske behandling. Dette ønske blev yderligere aktuelt ved udgivelsen af ”Hjerneskaderehabilitering – en Medicinsk Teknologivurdering” januar 2011 (1). Heri beskrives at ”der er moderat evidens for, at passiv sensorisk stimulation (elektrisk stimulation der ikke udløser muskelaktivitet) i stor grad kan øge den motoriske funktionsevne ved apopleksi (moderat til stor effekt SMD 0,67-1,08) (2). Dosis, varighed og tidspunkt for interventionen er ikke fastlagt. (3). El-stimulation blev som Teknologi 1 projekt prioriteret som fysioterapeutisk indsatsområde ved udvælgelse af MTV relaterede fokusområder. Samtidig har der i Danske Fysioterapeuter været fokus på el stimulation (4) og vi er vidende om, at der på andre danske rehabiliteringsinstitutioner anvendes en del el stimulation. Især på Vejlefjord Rehabiliteringscenter anvendes el-stimulation intensivt i neurofysioterapien og Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) ved Alborg Universitet har i samarbejde med Brønderslev Neurorehabilitering forsket i FES ved gang Brug af elektrisk stimulation i neurofysioterapi kan gives med forskellige formål. Formålene kan være at øge muskelstyrken (4, 5), at opnå bedre motorisk funktion, f.eks gang eller gribefunktion (1,2,4,5), at dæmpe hypoton muskulatur (4,5,6), at forebygge eller behandle instabilitet og smerter fra skulderen (5,6,7,8), at bedre sensorisk funktion og opmærksomhed (1,4) eller at øge cirkulationen ved lammelser og inaktivitet (4,7). Måden hvorpå el-stimulationen appliceres afhænger bl.a. af formålet. El-stimulation har mange navne og forkortelser, hvoraf nogle dækker over samme metode og formål og andre ikke gør, f.eks elektrisk stimulering (ES), funktionel elektrisk stimulering (FES), terapeutisk elektrisk stimulering (TES), neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES), funktionel elektrisk terapi (FET), elektrisk muskelstimulering (EMS), perkutan elektrisk stimulering (PET) og transkutan electrical nerve stimulation, (TENS).
Formål Formålet med arbejdet er at fysioterapeuterne på RHN integrer relevant el-stimulation i den fysioterapeutiske behandling på mest effektiv måde og at denne beskrives i en retningslinie for anvendelse af el-stimulation.
Fokuserede spørgsmål · Hvilke former for el-terapi skal anvendes på RHN og med hvilke formål? · Til hvilke patienter og hvilke funktionsproblematikker skal el-terapi anvendes? · Med hvilken dosering skal el-terapi anvendes? (hvor ofte, med hvilken intensitet, over hvor lang periode) · Hvilke apparater skal anvendes? · Hvordan organiseres brug af el-terapi og hvilke personaleressourcer kræves?
Metode Litteratur Litteratursøgning og udvælgelse Retningslinie for brug af el-stimulation skal delvist baseres på litteratur, som beskriver dokumentationen for effekten af terapien, samt på hvilken måde og til hvilke patienter denne er givet. Der tages udgangspunkt i litteratur fra MTV om Hjerneskaderehabilitering (1, 2, 3). Desuden tages der udgangspunkt i litteratur fra nyere udenlandske kliniske retningslinier om rehabilitering efter hjerneskade (5,6,7,8) samt i litteratur som danner basis for artikel om el-terapi i Fysioterapeuten 2011 (4), Endelig søges litteratur fra perioden 2009 -2013 for at få evt nyere litteratur med, idet litteratur søgningen til MTV’en foregik i 2009 og søgning til de udenlandske kliniske retningslinier må formodes at have fundet sted senest i 2009.
Læsning og vurdering af litteratur Den valgte litteratur læses med henblik på at uddrage viden som kan besvare de fokuserede spørgsmål.
Opsamling af erfaringer Fordi vi på forhånd ved, at der foreligger sparsom evidens for flere el-stimulations former, og fordi litteraturen generelt har sparsomme oplysninger om dosering mm baseres retningslinjen for brug af el-stimulation desuden på erfaringsopsamling på RHN
Ressourcepersoner Der er udpeget en ressource person for el-stimulation i hvert afsnit. Gruppen består p.t. af: Lisbet Hvid H10 Kitty Nielsen H1 Casper Tornø H2 Mette Vig Østergaard H11 Lene Lund H3 Henriette Rasmussen H4 Lene Bak Nyhuus H20 Annette Kilde TK Marie Nybro Grimstrup HB1
Der afholdes d.18 marts 2013 kursus for ressourcepersonerne i neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES) med hovedvægten på terapeutisk elektrisk stimulering (TES). Underviser er Thomas Nybo, Vejlefjord Rehabiliteringscenter Hensigten med udpegning og undervisning af ressource personerne er, at de skal stå i spidsen for implementeringen af el-stimulation på afsnittene
Implementering i klinikkerne Der er vinteren 2012 indkøbt el-stimulationsapparater til alle afdelinger på RHN, i alt 19 apparater af mærket Cefar Compex Theta 500. Alle fysioterapeuter er ved monofaglig tid d.1 marts 2013 tilbudt introduktions undervisning i brug af apparaterne.
Implementeringsprocessen tilrettelægges med udgangspunkt i ressourcepersonens viden fra undervisningen og tilgang til implementering i eget afsnit. Der kan f.eks. være tale om – at ressourcepersonerne går med hinanden til relevante patienter, - at ressourcepersoner hjælper andre fysioterapeuter i klinikkerne med relevante patienter, - at ressourcepersonerne og andre fysioterapeuter deler erfaringer på patientgennemgang i afsnittene.
Desuden mødes ressourcepersonerne ca 1 gang pr måned i implementeringsperioden med henblik på gensidig erfaringsudveksling.
Erfaringsopsamling Erfaringer fra patientbehandling med el-stimulation nedskrives af ressource personerne i fælles log bog, som ligger på intranettet (www/FÆLLES/fysioterapi fælles RHN/El terapi gruppe) Følgende spørgsmål skal besvares: · Med hvilke formål er el-stimulation givet? · Patientens diagnose · Til hvilket motoriske problem er el-terapi anvendt? · Hvilken form for el-stimulation er anvendt? · Hvilket program er anvendt? · Hvilke mm er stimuleret og i hvilken funktion/øvelse? · Hvilken intensitet? Hvor længe? Hvor ofte? Over hvor lang en periode? · Udbytte af stimuleringen? · Patientens oplevelse af udbytte? · Patientens oplevelse af gener?
Der arbejdes hen mod, at hvert afsnit nedskriver erfaringer med el-stimulation til 5 patienter. Det vil dog afhænge af hvor mange patienter afsnittet får, hvor el-stimulation er relevant.
Arbejdsgruppe og ledelsesforankring Marianne Jensen (MAJ) og Tove Kristensen (TKr) er tovholdere for arbejdet. Desuden deltager de øvrige specialeansvarlige fysioterapeuter i den praktiske implementering på afsnittene Ved udarbejdelse af retningslinien deltager desuden 2 udvalgte fysioterapeuter fra ressourcegruppen. Arbejdsgruppen refererer til gruppen af overfysioterapeuter og ledende ergoterapeuter.
Plan for arbejdet inkl. tidsplan Litteratursøgning og –udvælgelse sept/okt 2013, udføres af Marianne Jensen (søgning og udvælgelse) og Tove Kristensen (udvælgelse) Undervisning af ressourcepersoner marts 2013 og start på implementering i afsnittene herefter. Erfaringsopsamling via logbog maj – november 2013, udføres af alle ressourcepersonerne Litteraturlæsning november 2013, gennemføres af MAJ, TKr, samt 2 ressourcepersoner Bearbejdning af erfaringer og udarbejdelse af retningslinie dec 2013 - januar 2014, gennemføres af MAJ, TKr, samt 2 ressourcepersoner.
Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, 2011, Serienavn 2011; 13(1) 2. Schabrun SM, Hillier S. Evidence for the retraining of sensation after stroke: A systematic review. Clin Rehabil. 2009;23(1):27-39. 3. Doyle S, Bennett S, Fasoli SE, McKenna KT. Interventions for sensory impairment in the upper limb after stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2010, Issue 6. Art. No.: CD006331. DOI: 10.1002/14651858.CD006331.pub2. 4. Nybo T., El-stimulation kan være et godt supplement til den fysioterapeutiske behandling. Fysioterapeuten (DK), 12, 2011. 5. National Stroke Foundantion. Clinical Guidelines for Stroke Management. 2010 Melbourne, Australia. 6. Scottish Intercollegiate Guidelines Network Management of patients with stroke: Rehabilitation, prevention and management of complications, and discharge planning. A national clinical guideline. 2010, Edinburgh, Scotland 7. Helsedirektoratet, Avdeling sykehustjenester. Nasjonal retningslinje for behandling og rehabilitering ved hjerneslag. 2010, Oslo, Norge 8. Canadian Stroke Strategy. Canadian Best Practice Recommendations for Stroke Care. Update 2010. |